For nu at lave et opslag om noget andet end Israel, Gaza eller Ukraine. Lidt psykologisk psykoterapeutisk nørderi. Her i den søde juletid har jeg bedre tid til at overveje min praksis. Jeg har en klient, som til tider bliver meget dårlig fungerende. Jeg overvejer, hvad det er, der måske hjælper?
Her til morgen slog det mig; at det også er andet end specifikke terapeutiske greb. Det er i høj grad hele settingen. Stabiliteten i relationen. At jeg er der og tilbyder et samtalerum. Selv når det hele er kaotisk. Med en grundlæggende anerkendende holdning til klienten, hvor vi prøver at skabe mening i kaosset. At den psykoterapeutiske situation skaber en ramme for klienten, der forhåbentlig samler og heler oplevelserne. Gør dem forståelige og mere “bærelige” i stedet for ubærlige. Den terapeutiske kontekst skaber et rum, hvor det psykiske materiale kan finde et leje. Hvor yderpunkterne kan samles og overvejes. Så klienten forhåbentligt kan finde vej i uroen, finde lidt ro. Jeg er om muligt med til at skabe et midtpunkt, så der ikke kun er ekstremer. Det er, så vidt jeg kan se, i høj grad også rammen, der heler.