Der er meget jazz i terapi – 07.06.21

Synes, der er meget jazz i terapi. Man tilpasser sig musikken – fortællingen. Man finder toneart, harmonier – diskurser. Man hører efter, følger melodien – den sproglige opmærksomhed. Man reflekterer med klienten, foreslår nye ideer – udfordrer temaet. Terapi er meget jazz, når man kan grundspillet.

Metapsykologisk terapi – 28.02.21

Der er mange måder at arbejde på som psykolog. Der er måske flere end 10 regulære, anerkendte metoder. Dynamiske, Analytiske, Eksistentielle, Systemiske, Narrativ og Kognitive for nu bare at nævne nogle. Hvad kendetegner dem på tværs af metoderne? Efterhånden har jeg mødt en del af dem som supervisand, elev og klient. For mig at se, er der noget, der går igen hos psykologer, jeg har sat pris på at tale med og lære af. De hører efter, de holder med, de holder af, de holder ud og de udfordrer ens ideer i passende udstrækning. Hvis jeg skulle samle det, ville jeg sige: Hør efter, Hold med, Hold ud, Hold af og Udfordr.

Hør efter som psykolog, hvad klienten siger. Vær nysgerrig og anerkendende i forhold til klientens perspektiv. Undersøg som de systemiske grundlæggere i Milanoskolen, hvordan noget virker? Vær opmærksom på dine egne forforståelser eller hypoteser og læg dem evt. på hylden, opgiv dem. Forlad dem, hvis de ikke virker. Hold med klienten i dennes drømme og forståelser. Klienten vil et eller andet. Hvad er hun/han motiveret for? Brug det samme sprog som klienten. Hold dig retorisk tæt på klienten. Undersøg, hvordan sproget hænger sammen for klienten og er meningsfuldt. Undersøg, hvordan det virker for klienten. Er det okay, eller vil klienten gerne noget andet? Hvis du er heldig, viser klientens håb og drømme sig her. Hold ud; hav tålmodighed med klienten. Jo dårligere folk fungerer, jo mere tålmodighed er der brug for som psykolog. Det er svært at gøre noget andet, end folk plejer. Det, de gør, hjælper ofte på et eller andet. Som Bo Møhl, der fint har beskrevet, hvordan selvskadere får lettelse for en psykisk smerte. Hold af: Rigtig mange metoder anbefaler en såkaldt “befriending”, venskabelig, imødekommende holdning fra psykologen, hvor man stiller sig på klientens side. Især ved terapi med psykotiske klienter. Måske fordi flere af dem reagerer meget hurtigt. Gå ind for klientens perspektiv, find den gode intention. Peter Lang undersøgte, hvorfor faderen i en voldelig familie slog med åben hånd i stedet for en knytnæve og kom frem til et ønske om noget andet. Der blev skabt en ny stil. Udfordr klientens ideer, når denne er interesseret i at høre andre overvejelser. Jeg holder meget af Cecchins ideer om Irreverence/Uærbødighed. Stil spørgsmålstegn ved klientens sandheder. Jeg kan godt lide en omsorgsfuld, lidt drillende stil. En af mine mentorer, Allan Holmgren, foreslog at være som narren i de gamle eventyr. Der som den eneste kunne udfordre kongens ideer. Det skal gøres med følelse. Spørg evt. klienten om lov, før du gør det.

Det var nogle af mine overvejelser om, hvordan man kan arbejde som psykolog. Tak for, at du læste med 🙂

11.02.2021 – Supervision er meget forskelligt

Den svenske psykoanalytiske psykolog Kurt Gordan beskriver i sin anerkendte bog “Psykoterapisupervision” fra 1996, hvordan dette fænomen kan have flere udtryk. Fokus kan være på terapeutens arbejde med en klient og de teknikker, der anvendes. Det kan handle mere om, hvordan relationenen mellem terapeut og klient fungerer med reaktioner fra begge parter. Det kan også være mest rettet mod samspillet i supervisionen mellem supervisand og supervisor. Fokus skifter ofte undervejs afhængigt af supervisandens erfaring. Gordan skelner kraftigt i ft. en mere psykoterapeutisk relation mellem supervisor og supervisand og fraråder dette.

Min holdning er, at netop da behov hos supervisanden skifter, synes jeg, samarbejdet fungerer bedst, hvis jeg lader det være op til supervisanden at vælge fokus. Så følger jeg med. Jeg arbejder primært kognitivt/narrativt og har øje for de psykodynamiske processor i terapien. Der kan være en supervisand den ene dag, som har behov for at tale om generelle metodiske teknikker ved specifikke psykiske problemer som angst, nedtrykthed, personlighedsforstyrrelser eller psykoser. Næste supervisand kan have helt andre ting på hjerte. Jeg synes, supervisionen bliver mest spændende for supervisanden, hvis vi fokuserer på det, der optager supervisanden. Jeg kan ikke se nogen risiko ved dette og har med tiden oplevet egne supervisorer, hvor fokus er endog meget egenterapeutisk. Behovet skifter.

27.10.2020 – Det handler – også – om at skabe håb

Den engelske Professor i Psykologi Peter Chadwick, der selv har en velbehandlet skizofreni, siger det meget fint: Det handler om; hvor der er håb, er der liv, ikke omvendt. At fokusere på håb og det ønskede liv for klienter har siden min praktik i 2001 været et centralt fokus for mig i mit arbejde. Der kan være mange andre interessante fokusser i terapi afhængigt af metode, men håb, drømme og en dertil hørende praksis har længe fascineret mig. Dér har Psykolog Allan Holmgren fra DISPUK virkelig inspireret mig med sin store viden om filosofi og psykologisk forandring. Især når man sidder overfor håbløse situationer, hvor klienten forståeligt nok er ulykkelig, kan det være et opløftende vendepunkt at sigte mod håbet og koble hverdagens praksis til det.

23.10.2020 – Kontakt vs. Metode

Som psykolog arbejder man ud fra metodiske ideer og anvender fx særlige måder at spørge på. Man kan have en holdning til konkrete tilgange eller øvelser, der kan være relevante i en specifik situation med en klient. Nogle gange møder man en faglig skelnen, der opfordrer til at se metode og ens kontakt med klienten som noget forskelligt. Fx, at kontakten bør gå forud for metoden.

Jeg har overvejet dette og finder, at kontakten i høj grad er baseret på ens faglige ståsted som psykolog. At de er udtryk for det samme. Kontakten er metode. Måden, man møder klienten, er vidt forskellig afhængigt af, om man arbejder fx Kognitivt, Narrativt eller mere Psykodynamisk. Er man meget aktiv og strukturerende som psykolog eller mere afventende i ft. klientens oplevelser, tanker og følelser?

Kontakten er metode.

15.08.2020 – Nogle gange er liv succeskriteriet

Jeg så i går tilfældigvis en af vores meget personlighedsforstyrrede patienter nede fra Psykiatrisk Center Sankt Hans. I en sammenhæng, så jeg kunne bemærke personens sociale funktionsniveau. Jeg glædede mig over, at personen for det første var i live og dernæst så ud til at fungere rimeligt godt.

09.06.20 – Imponeret

Min klient fik det dårligere og blev med tiden mere psykosesuspekt. Afbrød til sidst terapien. Nu er klienten i gang med et behandlingsforløb i psykiatrien. God medicin, der giver ro og et ståsted. Godt personale og behandlingstilbud. Jeg bliver så glad på klientens vegne.

Medrefleksion – 27.05.20

Som studerende og psykolog satte jeg meget pris på at have en supervisor til at kigge med på mine samtaler via videooptagelser. Jeg er opdraget med en metodisk gennemsigtighed helt fra min praktik på DISPUK i ’01. Det vil jeg gerne videreføre, og det ligger tæt op af den kognitive idé om åbenhed ift. terapeutens forståelser. Så jeg tilbyder det som en mulighed i supervisionen af yngre psykologer; videosupervision eller besøg for at skabe et aktuelt refleksionsrum.

Pauser – 08.05.20

En klient og jeg talte om at holde pauser i samtalerne: “Det er vigtigt at italesætte, at man er stille”.

Jeg synes, det er så godt sagt. Smukt og paradoksalt.

Myndiggørende samtale – 02.05.20

Myndiggørende: Det fede ord for, hvordan jeg søger at tale med mine klienter. Empowering på engelsk. Som nogen, der evner at leve deres liv. Som når forældre tror på, at deres børn godt kan. 
Jeg har kaldt det “at tale op til”; især ved mine psykiatriske patienter med dårligt selvværd. I modsætning til at tale ned til. 

Det går op for mig, at det ligger i forlængelse af mit speciales fokus fra ‘03 om at forøge psykotiske klienters Agency i forhold til deres symptomer. 
Som man kan læse under Publikationer.

Myndiggørende.

Rul til toppen