Terapi
Dit rum og din tid
Her taler vi om dig. Det er dit rum og din tid, og vi fokuserer på dine problemer. Samtaler med en psykolog er som en tur i en mental elevator, hvor vi kan tale om dit liv med mig som et ekstra vidne. Det er dig, der vælger, hvad vi skal tale om, og det gør ikke noget, hvis du ikke helt ved præcist, hvilket emne du vil fokusere på. Måske har du bare noget på hjerte, som fylder og skal ud. Nogle tanker og følelser, der skal luftes. Nogle gange er det et udmærket sted at starte, at man ikke helt ved, hvad man vil tale om. Samtalen bliver mere umiddelbar og vedkommende, og man taler gerne om noget, der er vigtigt og betydningsfuldt for en selv som klient.
Jeg er vant til at tale med mennesker, der er kede af det eller i tvivl om, hvordan de skal leve deres liv. Det kan være helt almindelige mennesker eller folk, der har det meget dårligt psykisk. Derfor kan jeg også tale med dig om dit liv, problemer og dilemmaer. Min faglige niche er folks ønskede liv; deres håb og drømme om fremtiden samt vejen derhen. For psykologers vedkommende Den Terapeutiske Relation og de Non-Specifikke Faktorer i psykologsamtaler udover de enkelte metoder.