Terapi

Dit rum og din tid

Her taler vi om dig. Det er dit rum og din tid, og vi fokuserer på dine problemer. Samtaler med en psykolog er som en tur i en mental elevator, hvor vi kan tale om dit liv med mig som et ekstra vidne. Det er dig, der vælger, hvad vi skal tale om, og det gør ikke noget, hvis du ikke helt ved præcist, hvilket emne du vil fokusere på. Måske har du bare noget på hjerte, som fylder og skal ud. Nogle tanker og følelser, der skal luftes. Nogle gange er det et udmærket sted at starte, at man ikke helt ved, hvad man vil tale om. Samtalen bliver mere umiddelbar og vedkommende, og man taler gerne om noget, der er vigtigt og betydningsfuldt for en selv som klient.

Jeg er vant til at tale med mennesker, der er kede af det eller i tvivl om, hvordan de skal leve deres liv. Det kan være helt almindelige mennesker eller folk, der har det meget dårligt psykisk. Derfor kan jeg også tale med dig om dit liv, problemer og dilemmaer. Min faglige niche er folks ønskede liv; deres håb og drømme om fremtiden samt vejen derhen. For psykologers vedkommende Den Terapeutiske Relation og de Non-Specifikke Faktorer i psykologsamtaler udover de enkelte metoder.

Mulige emner

Vi taler om det, der er vigtigt for dig.

  • Tab, krise, angst
  • Depression, nedtrykthed, stress, sorg
  • Børn, kommende
    børn, kærlighed
  • Partnere og parkonflikter
  • Pårørende til alvorligt psykisk eller kronisk syge
  • Efterfødselsreaktioner
  • OCD, fobier
  • Mobning, selvværd, stofbrug
  • Utroskab, seksuelle problemer
  • Selvskade, selvmordsovervejelser
  • Sygdomsfrygt, stemmehøring
  • Overfaldsreaktioner, kamp- og selvforsvarspsykologi

Betaling & afbud

Betaling foregår før eller umiddelbart efter hver samtale via MobilePay til mit telefonnr. 4277 8833, til min konto: 0400 1071018565 eller kontant. Der udstedes kvittering ved hver betaling. 

Afbud skal meldes senest 24 timer før konsultationen medmindre, der er tale om akut sygdom. Ved senere afbud betales fuldt honorar. Der gives ikke kredit og, hvis der ikke betales for en afholdt eller for sent afmeldt samtale, afsluttes forløbet umiddelbart. Det er forstyrrende terapeutisk, hvis der er uklarhed om de økonomiske rammer. Priserne er ikke pålagt moms. Der er ikke Ydernummer og overenskomst med Sygesikringen. 

Praktisk

Hvis du vil læse om psykologers uddannelse og arbejdsforhold, kan du se mere hos Dansk Psykologforening her. Vil du gerne se, hvilke Autoriserede psykologer fra Dansk Psykologforening, der findes i Danmark, kan du se mere her.

Psykologforeningen har desuden udgivet en meget brugervenlig side; Alt Om Psykologi, hvor dagligdags problemer behandles af erfarne psykologer. Emner som psykiske sygdomme, livsfaser som skilsmisse, forældreskab og alderdom. Du kan se mere her.

Du kan læse mere om mig på LinkedIn og Facebook.

Kontakt

Du er velkommen til at ringe, skrive en mail eller sende en SMS.
Hvis du ønsker at booke en samtale, så send mig blot en e-mail med navn, e-mail og telefonnummer, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Kontaktinfo

Holsteinsgade 19, st. tv, 2100 København Ø
Telefon: +45 4277 8833
E-mail: stefan.czartoryski@gmail.com

Åbningstider

Hverdage fra kl. 9.00 - 15.00
Læg eventuelt en besked, hvis du ringer.
Jeg svarer på telefon og SMS i dagtimerne.

Medlem af Dansk Psykolog Forening
Rul til toppen