Alle klienter stræber efter noget – 27.08.19

Når man som psykolog møder klienter, hører man mange historier. Fælles for dem er ofte, at folk vil noget, som er svært for dem. De har et projekt, et ønske. De kommer for at dele deres bestræbelser, for at få nye ideer til deres liv.

Nogle kommer for, at deres historie kan blive hørt og bekræftet, anerkendt. Nogle gange ved folk ikke helt, hvad deres projekt er, og en af de meningsfulde opgaver i samtalen kan være at skabe sammenhæng. At tematisere deres situation. Finde en overskrift for det, klienten ønsker. Gøre sig overordnede eller Metapsykologiske overvejelser.

Som klient kan man blive flyttet et nyt sted hen i sit liv, når man får et andet perspektiv på sin situation. Det gør noget ved en, når man taler på en ny måde. At blive anerkendt for sin søgen. Man kan kalde det for tematisering eller et Metaperspektiv.

Hvor har jeg lært mest, da jeg læste til psykolog? – 28.02.19

Selvfølgeligt var det mest teoretisk på universitetet, og jeg nød mit studie.

Praktisk har jeg har arbejdet med psykiatriske patienter siden 1994, da jeg stod og vaskede op på det delvist psykiatriske plejehjem Lotte under Thyra Frank. 

Siden arbejdede jeg i Plejen, og lærte meget af at have med gamle svage mennesker at gøre. Jeg har stadig kontakt med mine gamle kolleger og sætter stor pris på det.

Du kan se mere om mit CV på min hjemmeside 🙂 Vi snakkes måske ved.

Her er en kort video på et minut om emnet. 

Hvorfor skulle man vælge en psykolog? – 22.02.19

Godt spørgsmål. Alle de andre psykoterapeuter og coaches er billigere. De fleste har en uddannelse og er ofte medlem af en forening. De kan være livskloge menneske med stor fornemmelse for andre.

Jeg synes, folk skal prøve de andre. Så kan de jo se, om de synes, der er en forskel. Måske er de heldige og finde en af de gode, som er billige. Måske er de ikke heldige.

Her er en kort video på et minut om emnet.

Tryghed – 20.02.19

Når man går til samtaler hos en psykolog, er noget af det mest grundlæggende for et godt forløb, at man føler sig tryg og godt tilpas. At der er tid til at mærke, hvordan man har det. 

Når man dvæler ved et emne, dukker der nogle gange tanker eller følelser op. Det er som en indre refleksion, man kan undersøge sammen med psykologen. 

I en travl hverdag med mange krav kan det være tiltrængt med plads til ro og eftertanke. Det får du her. Vi ses.

Her er en lille video på et minut om emnet.

Professionalisme – 19.02.19

Ranes Museum på DR2: En frustreret direktør, der skal skære ned. 

Det professionelle er netop autentisk, engageret og følsomt. 

Andet holder ikke i længden.

Rul til toppen