OCD – Eksponering er kodeordet

Mød din angst, og lad være med at gøre det, du plejer. Lidt af gangen, så du tør. Skru op for udfordringen, når du keder dig, ikke før. Det skal være så nemt som muligt, så der er størst mulig chance for at lykkes. Det hedder Exposure Response Prevention. Du er nødt til at gøre det, du frygter; træd på stregerne, rør ved håndtaget, lad stikket sidde i stikkontakten. Tjek dørlåsen eller kogepladen én gang mindre. Gør det lidt ad gangen og find ud af, at du overlever.

Din OCD er tanker. Tanker er tanker, og de er ikke farlige. Der sker ikke noget ved at tænke tanker. Der sker først noget, når du vælger at gøre noget. Handlinger er en Viljesakt, kalder man det. Noget man vil. Du kan tænke hvad som helst uden, at der sker noget. Tænk på en pose med 1 million kr. der falder ned fra himlen. Hvor mange poser falder der ned? Ingen. Fordi, det er tanker, som kræver handling, før der sker noget. OCD handler om, at man har Obsessioner/tvangstanker, som man tror, er farlige. Det giver angst. Man bliver bange for tankerne. Nogle vil gerne “nulstille/neutralisere” dem. Problemet med OCD er, at den er umættelig. Man kan ikke stille den tilfreds. Den lever af tvivl, og alt kan betvivles. Man er nødt til at sige nej til den og angsten. Tage chancen og prøve at udfordre den. Erfare, at det går. At katastrofen ikke sker. At man overlever selvom, man prøver det farlige. Det handler om at lade være med at gøre det, den foreslår. 

Man udfører tvangshandlinger/Compulsions for at neutralisere det farlige. D’et står for en lidelse/Disorder. Det hedder OCD, Obsessive Compulsive Disorder. Hvis man gerne vil ændre på det, så skal man udfordre det. Lidt af gangen. Sammen med en god behandler. Starte med det mindst ubehagelige. Se, hvad der sker, når man lader være med at udføre tvangshandlingen. Det hedder ERP, Exposure Response Prevention. Det er det, der virker. Det er indenfor den kognitive adfærdsterapeutiske skole. Det kan du læse mere om ovre i Metodedelen. Det er velundersøgt. Du kan Google det. 

Lad være med at gøre det, du har lyst til, når du får tankerne. Det er skræmmende i starten at udfordre OCD’en. Jo mere, man siger ja til angsten, jo mere vokser den. Det er som om, man fodrer den. Sig nej. Tvangshandlingerne hjælper kortvarigt til at dæmpe den angst, som tankerne skaber. Og så kommer angsten igen, stærkere. Måske var der alligevel noget galt?

Man får mere angst i starten, når man udfordrer den. Derfor skal man gøre det meget lidt ad gangen. Indtil du har lært, at det er ufarligt. Start med det allernemmeste, så du kan se, at der ikke sker noget. At det bare er tanker. Når du keder dig, kan du skrue op for udfordringen. Ikke før. Det skal være så nemt som muligt. Min erfaring er, at folk generelt tager alt for store udfordringer i forhold til psykiske forandringer. Fordi de gerne vil have det bedre.

Hvis man har det rigtig dårligt og har svært ved at gøre det her, så kan man få noget medicin, som giver et ståsted, hvor man har lidt flere kræfter til at udfordre det. Det kan være antidepressiv eller antipsykotisk medicin alt afhængig af, hvad lægerne vurderer. Det er deres speciale. Forandring tager tid. Jeg plejede at sige til mine patienter i psykiatrien, at hvis de havde haft deres problemer i flere år, så kunne de nok regne med, at det ville tage lige så mange måneder at skabe en forandring. Altså 10 år ville betyde 10 måneder. Men det kan ske. Det kræver vilje, mod og vedholdenhed.