Drop dine ambitioner på klientens vegne: den sidste tid har jeg været i kontakt med en hjemløs klient, hvis situation jeg har været meget engageret i. Det har virkelig mindet mig om en pointe, min gamle praktikchef Allan Holmgren lærte mig. Har du ambitioner på klientens vegne? I så fald, bliv klar over det og drop dem så. Så du kan holde dig tæt på klientens egen motivation. Klienten ville noget andet end det, jeg kunne foreslå. Jeg er bange for, at der ikke kommer så meget ud af klientens ønsker, men det var nu en gang klientens ønsker – og så kommer jeg ingen vegne med mine velmenende forslag. Vi må se tiden an. Måske klarer vedkommende sig alligevel. Det håber jeg.