Alle har en psykologisk strategi til at håndtere belastninger.

Alle har en psykologisk strategi til at håndtere belastninger/kriser. Det kaldes Forsvarsmekanismer i Psykodynamikken og handler primært om, hvordan man håndterer følelser som angst. Det kan bl.a. være, at man undertrykker, fortrænger, benægter, eller forskønner det problematiske. At man skyder skylden på andre. At man reagerer helt omvendt; en Reaktionsdannelse: I stedet for at blive ked af det eller vred, synes man, at belastningen ikke er problematisk og reagerer måske med omsorg eller interesse i stedet.

I den kognitive skole fokuserer man på folks måde at tænke på; den Kognitive Stil, og har primært fokus på, hvordan folk tænker i forhold til deres problemer: fx, at man forstørrer/formindsker det problematiske, fokuserer selektivt på alt negativt. 

For mig at se er der meget overlap mellem de to tilgange. De handler begge om, hvordan man går til problematiske oplevelser. Den dynamiske handler primært om angst og den kognitive mest om tænkning. Følelser og tænkning påvirker hinanden gensidigt og er beslægtede. Ud fra en kognitiv tilgang kan man fint arbejde med dem begge.

Ved at forholde sig til sine belastninger sammen med en psykolog kan man overveje sin måde at møde sine problemer på og prioritere og vælge, hvordan man vil reagere. 

Det var mine overvejelser. Tak for, at du læste med. Send mig en mail, hvis vi skal tale sammen.